|
|
Afdelingen i København har mellem 80 og 90 elever fordelt på 9 klassetrin. Fra august 2011 etablerer skolen ligeledes 0. klasse. Elevernes skolegang foregår på Det Kongelige Teater, hvor både undervisningen i boglige fag og i ballet er samlet.
Det er N. Zahles Gymnasieskole (NZG), der har ansvaret for elevernes boglige uddannelse, og det er lærere herfra, som underviser eleverne på Kgs. Nytorv. Hvis eleverne ikke består balleteksamen, er de, hvis de ønsker det, sikret en fortsat skolegang på NZG fra 3. klasse. Undervisningsafgiften til NZG betales af det Kongelige Teater, så længe eleven er tilknyttet Balletskolen.
Eleverne medvirker i Den Kongelige Ballets repertoire og har derudover deres egen forestilling hver sæson i skolernes efterårsferie.
|
|
|