|
|
Balletskolen har de seneste år arbejdet meget med elevernes mentale tilgang til deres fysiske udfoldelser. De undervises i diverse mentale værktøjer, som kan hjælpe dem med at holde fokus, nyde deres øvelser, øge deres præstationer m.m. Det giver eleverne en sikkerhed og en styrke, at de allerede så tidligt lærer noget om de ressourcer, de besidder og lærer, hvordan de kan anvende dem i forhold til træning, prøver, forestillinger og i deres liv i øvrigt. |
|
|